DEN SIDSTE VALS
(Sebastian/Sebastian)
Engang fór jeg vild i en vinter så koldJeg var blå indeni og langt faen i vold
Natten var mørk og klokken tolv
Så kom jeg forbi det her hus med mange lys
Hvor musikken strømmed ud
På den mærkeligste vis
Blev hængende i vinden og frøs til is
Det var en vals – fejende, lystig og legende
Vals, dans med mig elskede
Før den er omme
Den allersidste vals
Og pludselig var han der og han suged mig ind
Og knuged mig tæt til sin brændende kind
Tøed’ mig lidt og sagde ”nu er du min”
”For vinen den er stærk og den
Farver dugen rød” sagde han og grined sært
Mens han tabte sin glød
Han var klædt i sort og musikken den bød
Op til en vals – fejende, lystig og legende
Vals, dans med mig elskede
Før den er omme
Den allersidste vals
Da jeg vågned op lå jeg svedig, forslået
Tilbage på gulvet hvor slaget havde stået
Huset var tomt og han var gået
Et lokkelys i natten rider ingen storme af
Du ka loves mange løfter under store huses tag
Og valse rundt med døden før du ser en ny dag
Og danse vals – fejende, lystig og legende
Vals, dans med mig elskede
Før den er omme
Den allersidste vals