LI' SÅ BLÅ SOM HIMLEN
(Poul Krebs/Poul Krebs)
Her hvor skyerne ruller over himlenPå den sidste sommerdag
Her hvor bølgerne kysser klitterne
Er jeg det sidste postkort tilbage
- jeg er li’så blå som himlen
Her hvor fodspor forsvinder i sandet
Her hvor havet hvisker sommeren væk
Bli’r jeg liggende indtil vandet
Når omkring min frysende krop
- jeg er li’så blå som himlen
Det er nok fordi du fik sagt det du sagde dengang
- vi ses - men kun hvis vi vil
Sommeren er lang
Jeg er li’så blå - li’så blå - li’så blå - li’så blå
Jeg er li’så blå som himlen
Nu hvor jeg sidder her udenfor cafeen
Hvor vi mødtes den allerførste dag
Nu hvor regnen drypper ned i glasset
Er jeg den sidste mohikaner tilbage
Jeg klamrer mig til sommerens allersidste dag
Jeg hænger fast i solen
Og i det som du sagde
Jeg er li’så blå - li’så blå - li’så blå - li’så blå
Jeg er li’så blå som himlen
Det er nok fordi du fik sagt det du sagde dengang
- vi ses – men kun hvis vi vil